Blog. Nyt og inspiration

Vigtigheden af digitale medier og dit firma

0

I dag kan det være svært at forestille sig en virksomhed, der ikke er til stede på internettet, i de digitale og måske endda sociale medier. Hjemmesider, blogs, Facebook, e-mails og apps er blot nogle af de medier, som i dag bruges af virksomheder verden over.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at være til stede i den digitale verden?

Lad os se lidt mere på det.

Digitale medier spiller en stadig vigtigere rolle både i samfundet, men også for mange virksomheder. Dette skyldes de mange muligheder og udfordringer som disse nye medier har skabt i samfundet.

Fleksibilitet er et vigtigt ord at forholde sig til, når man ser på de digitale mediers muligheder. Med internettet er det muligt for forbrugerne selv at udvælge hvilken information og emner, der interesserer netop dem. De kan se, hvad de vil, når de vil og af hvem de vil. Firmaers kunder har altså fået mere magt over hvilken kommunikation, der når deres skærme.

Digitale medier og kerneforretningen

Når man som firma overvejer at gå ind i den digitale landskab, er der nogle ting man bør tage stilling til.

Først og fremmest skal der være en tæt sammenhæng mellem virksomheden og det digitale. Man skal tage udgangspunkt i virksomhedens strategi. Brugen af digitale medier skal passe og kunne inkorporeres i virksomhedens målsætninger, ellers kan en argumentation for brugen af digitale medier blive svær.

Dernæst er det vigtigt, at man tilrettelægger sin digitale kommunikation til brugerne og ens kunder. ”What is in it for me” skal stå klart overfor forbrugerne ellers springer de hurtigt videre til de mange andre muligheder, der findes i den digitale verden – måske endda konkurrenten.

Endelig skal man overveje hvilke medier der ville passe til firmaet og dets profil. Tilstedeværelse på alle digitale medier er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt for det enkelte firma. Forskelle i virksomhedskulturen, it-setup muligheder og arbejdsgange, kan påvirke muligheden for effektiv brug af digitale medier.

Her er nogle af de forskellige digitale medier, som ens firma kan overveje i deres digitale kommunikationsstrategi.

”Traditionelle” medier

Hjemmesider og e-mails er de mere traditionelle spillere indenfor den digitale verden. Disse medier spiller dog stadig en vigtig rolle og bruges af mange firmaer.

Det er dog vigtigt at sikre sig, at disse medier fremstår legitime og matcher virksomhedens profil. Der findes forskellige værktøjer til, hvordan man kan optimere brugen af medierne og forholdet til ens kunder. Professor Cialdini har seks gode bud på dette( Linket til hans artikel: http://www.mindtools.com/pages/article/six-principles-influence.htm)

Vigtigheden af mobile medier

Mobile enheder bliver i stigende grad brugt af forbrugere og er vigtige medier for firmaer at overveje.

Mobile websteder er hjemmesider der vises i en anderledes version af din traditionelle hjemmeside, som tilpasses mobile enheder mindre skærme og anderledes funktionsevner.

Resonsive hjemmesider er en hjemmeside, som er optimeret til at kunne bruges på forskellige platforme såsom computer, tablets og smartphones.

Apps er et program som kan downloades til forskellige mobile enheder. Der findes mange forskellige former for apps og de kan udfylde mange forskellige funktioner. Det kan være i spil eller quiz lignende form, indeholde mere eller mindre samme information som hjemmesiden eller måske være bygget som en webshop.

En undersøgelse lavet af internet teknologi firmaet ComSore - link - viser at faktisk hele 81,5 % af den tid vi bruger på mobile enheder bliver brugt på diverse apps. En fordel ved apps er, at downloader en bruger din app, så vil den altid ligge på deres skærme og de vil konstant blive mindet om dit firma og hvad I kan tilbyde dem.

Det sociale aspekt af digitale medier

Til sidst er der overvejelsen om sociale medier kan være relevant for ens firma. Facebook, Twitter, Instragam og Pinterest kan være relevant for nogle typer af firmaer, men man skal gøre sig overvejelsen hvad man som firma gerne vil stå for og stille sig selv det spørgsmål: Passer firmaets ansigt ud af til med de værdier og den måde disse medier bliver brugt på?

Der findes mange muligheder i den digitale verden. Bare husk at have virksomheden og brugerne med i tankerne, når man kaster sig ud i det.

God fornøjelse med din digitale kommunikation!