Innovation har også en anden side

Bjergbestigerne vågnede lige over midnat efter næsten ikke at have sovet overhovedet. De var begejstrede og tændte. De var blandt de hundredvis af bjergbestigere, der hvert år forsøger at nå den berømte top på Mount Everest. Det er måske ikke verdens mest vanskelige klatring, men udfordringen er alligevel enorm. Nu var de på vej mod det legendariske Hillary Step.

Den første time af klatringen var let. De efterfølgende timer var hårdere. Endelig, ved daggry, fik bjergbestigere deres første glimt af toppen. Den var som de havde forestillet sig, majestætisk og inspirerende, lysende i morgensolen. Bjergbestigerne fokuserede al deres energi på at komme til toppen.

Men med hvert trin blev det hårdere og hårdere. Musklerne smertede. Luften blev tyndere, og nogle af de klatrere blev svimle. Enkelte begyndte at indse, at der var en reel mulighed for, at de ikke ville være i stand til at gennemføre det. Næsten halvdelen af dem, der hvert år forsøger at nå toppen, må opgive og vende om.

Men disse klatrere holdt ud. Skridt for skridt nåede de toppen. De var jublende glade og opstemte. Måneders forberedelse havde båret frugt. At stå på toppen af Mount Everest giver følelsen af at være på toppen af verden, 8.848 m ovenover det hele.

Men deres eventyr var slet ikke forbi. De skulle stadig klare sig ned igen.

Deres guide var bevidst om, at nedstigningen fra Everest toppen faktisk var den mere vanskelige del af ekspeditionen. Det kan godt være, at det er sværere at klatre op af den stige end at klatre ned igen. Det kan også godt være, at vandringen til toppen af en bakke er vanskeligere end at gå ned igen. Men Everest er anderledes.

Det er et farligt bjerg, som kræver flere menneskeliv hvert år, over 200 er blevet tilbage i evigheden på bjerget! Sneen på overfladen af gletscheren kan kollapse og åbne sig til cravasser og tunneler, og klatrere kan glide ned i dybe sprækker. For hver time der går, hvor solen og stigende temperaturer blødgør sneen, øges risikoen. Klatrere er på det tidspunkt dybt trætte og tilbøjelige til at lave fejltagelser.

Ligegyldigt hvor mange gange de på forhånd bliver fortalt om risiciene, så slapper bjergbestigere naturligt af på toppen. Den glamourøse del af eventyret er forbi. Den store ambition, den store drøm er blevet opfyldt. Turen ned er blot noget der skal overstås!

Klatrerne havde investeret meget lidt af deres følelsesmæssige energi i at komme ned igen og havde meget lidt fysisk energi tilbage, da de tog deres første skridt nedad på den anden side af bjerget.

Den anden side af innovation

Der er en Everest-lignende bjergtop i mange virksomheders innovationsprojekter. Den fremkommer i det øjeblik der siges JA! Det er en rigtig god idé! Lad os tage det på markedet! Lad os gennemføre det!

Det kan være meget svært at nå bjergtoppen. Det kan indebære lang tids udviklingsarbejde, måneder til at bygge prototyper, uendelige kreative brainstorming sessioner, markedsundersøgelser, strategiske analyser, finansiel modellering og meget mere. Snesevis eller endda hundredvis af muligheder skal prioriteres og fravælges, før … endelig … bestræbelserne kommer til at bære frugt.

Udfordringen i at nå toppen lokker mange. Den fanger fantasien. Toppen er majestætisk og inspirerende. Den skinner i sollyset!

Faktisk så er det relativt let, at få en gruppe personer involveret i en ”Jagt på den store ide”. Brainstorming sessioner er sjovt! Out-of-the-box tænkning er energi¬givende! Ideudvikling er cool! Ikke blot er det, at skabe en gennembruds idé, glamourøst. Det giver jo stor status. Hvis du kommer op med den geniale idé, så vil du altid være forbundet med det.

Det at nå toppen kan virke som opfyldelsen af en drøm – men det er ikke nok. Efter toppen kommer den anden side af innovationen – udfordringen ud over ideen. Gennemførelsen. Ligesom Rainier, er det den anden side af eventyret, der er faktisk mere vanskeligt. Det er den anden side, der har skjulte farer. Men fordi selve toppen har så stærk appel, ses den anden side ofte som noget der blot en eftertanke. Det er kedsommeligt. Det er en masse arbejde.

Ideer er kun begyndelsen

Når man ser på forskellige virksomheders oversigt over deres innovationsproces, er disse ofte afslørende. Et typisk diagram viser innovation som en fire-trins proces: idégenerering, idé beskrivelse, idé udvælgelse, og endelig, som en slags appendiks, gennemførelse.

Ikke underligt at så mange innovationsinitiativer rammer en mur. Den ledelsesmæssige guide for innovation er bare alt for simpel. Det reduceres ofte til:

 

INNOVATION = IDÉER

 

Som følge heraf har de fleste virksomheder flere idéer, end de overhovedet kan komme videre med. Alt for mange lovende idéer på papiret bliver aldrig til noget mere end … lovende ideer på papir.

Her er en forsimplet ligning for innovation:

 

Innovation = Idéer + Udførelse

 

Prøv at brug et øjeblik på at vurdere din virksomhed på en skala fra 1 til 10, for sin evne til at skabe innovative ideer, og derefter for sin evne til at udføre dem.

Thomas Edison lavede den samme vurdering for mere end 100 år siden og sagde:

Genialitet er 1 procent inspiration og 99 procent perspiration.

Ingen hørte efter ham.

I dag findes der heldigvis en række gennemprøvede modeller for innovation, ledelsesteknikker og systemværktøjer, der hjælper med at holde energi og momentum i udviklingsprojekter.

Vi vil fremover bringe flere artikler med tips og råd om dette.